Kategorier
Brugerdrevet Design Health Tech Portefølje 3 - Brugerworkshop

P3: Deliverable 2

De 5 vigtigste indsigter vi fik fra at afholde workshoppen/co-design aktiviteten ifht vores fokus og undersøgelse

Vores udbytte af vores første workshop har stemt meget overens med den viden vi uddrog fra interviewene, hvilket giver mening, da det er de selvsamme respondenter der indgik i vores workshop. Der var dog vigtige pointer / indsigter, der blev ekspliciteret i selve workshoppen, der typisk opstod i dialogen deltagerne imellem. Det tog en “tilvænningsperiode” at få startet op på konstruktive dialoger, men det lykkedes især i workshoppens sidste fase, hvor det var op til deltagerne selv at vurdere ideer genereret i løbet af workshoppen på tværs af nogle forudbestemte parametre; “brugbarhed”, “mulighed” og “hvor plet ideen rammer”.

Indsigt 1: Efterspørgsel på virtuelle udgaver, af de fysiske begivenheder som den hjernerystelse-ramte går glip af. Det inkluderer bl.a. forelæsninger (for studerende), møder (for arbejdende) og/eller behandling for deres tilstand, som de ikke kan tage til (enten pga. fysisk afstand, eller mental/fysisk tilstand). Dette var et behov vi indtil da ikke havde overvejet i specielt høj grad, da vores desktop-research og tidlige etnografi pegede på, at vores brugere foretrak at “trække” sig helt fra nogle af disse aktiviteter, frem for at ville “være med” i det omfang de havde mulighed for. Den nuværende situation med COVID-19 har desuden fungeret som et “udmærket” eksempel på, at teknologien og viljen er til stede, og at det måske snarere er et spørgsmål om prioriterings fra “afholdernes” side. Vi noterede undervejs i vores workshop, at denne idé “giver mulighed for selv at vurdere hvad man kan og vil; man kan pause og får flere handlemuligheder, hvilket gør at ideen rammer plet!”.

Indsigt 2: Det gik også op for os, hvor stor en del af brugernes frustrationer, der bunder ud i en problemstilling, som vi ikke har kompetencer til at løse. Vi var på forhånd indforståede med, at de var til stede, men indså at vi muligvis har “holdt nede” disse problemstillinger i vores interviews; i dialogen deltagerne imellem blev det hurtigt tydeligt, i hvor høj en grad noget som “sundhedsfaglige sagsbehandlere” ligger som roden til mange af de problemstillinger, vi har valgt at fokusere på (ud fra et realistisk / pragmatisk synspunkt). Vi noterede undervejs i vores workshop, at en “sundhedsfaglig sagsbehandler rammer allermest plet, da det hjælper på den største udfordring”.

Indsigt 3: Der er, blandt vores deltagere, ambivalente følelser omkring “Et opslagsværk, hvor man se, hvordan andre har oplevet behandlinger [der] skal være kædet sammen med symptomer”. Det er en idé vi har haft med i vores overvejelser længe, men som egentlig blev “skudt ned” i to interviews. Den dialog der udsprang af placeringen af denne idé på tværs af vores to bedømmelsesmatricer var af stor vigtighed for os, da det indikerede, at behovet for noget som dette er så stor, at det for brugerne opvejede de “realistiske rammer” (eller mangel på samme) for akkuratheden af den potentielle platform. Vi noterede undervejs i workshoppen at ideen absolut var “urealistisk, men ville være SÅ god, at idéen rammer plet alligevel”. Dette giver os foranledning til endnu en gang at se på de muligheder vi har, for at bevæge os i denne retning.

Indsigt 4: Vi opdagede i vores workshop et mere udtalt “behov” for virtuelle alternativer til den fysisk-tilstedeværende behandling, som vores deltagere ellers har benyttet. Vi vidste på forhånd, at enkelte interviewpersoner havde udpeget dette som en problemstilling der “kunne være noget om”, men havde (i samarbejde med en behandler under et interview) valgt at neddrosle forventningerne til dette, da behandleren ikke ser samme muligheder for virtualisering af behandling. Vi har, af denne indsigt, endnu en gang åbnet op for, hvilke aspekter af behandling der effektivt og meningsfuldt kan virtualiseres, på baggrund af den nye viden om behov. Vi indser også, at vi sidenhen er blevet introduceret til alternativer indenfor behandling, der har andre potentialer for virtualisering, hvilket vi fremover vil “have i baghovedet”, i møder med ‘nye’ behandlingsformer. Vi noterede undervejs i workshoppen, at ideen om en “hjernetræner der giver øvelser i et forum med viden også dækker det sociale ‘problem’, og altså dermed rammer plet!”

Indsigt 5: Vi blev introduceret til et nyt lavpraktisk ‘hjælpemiddel’, som vi ikke havde viden om inden dag, i form af farvede briller. Det overraskede os hvordan noget så simpelt som “grønne briller” (til at filtrere lys) er vidt tilgængeligt i regulære butikker, men ikke er noget der er blevet nævnt indtil videre. Det åbnede vores øjne for de “lavthængende frugter”, som vi ellers havde afvist for at være for “simple”. Diskussionen af disse var også god, i og med at de andre deltagere heller ikke vidste dette var en mulighed. Vi noterede undervejs i workshoppen, at konceptet med “de grønne briller skal placeres  mellem “god” og “rigtig god”, da det er så nemt at prøve af”.