Kategorier
Brugerdrevet Design Health Tech Portefølje 3 - Brugerworkshop

P3: Deliverable 1

Dokumentation af aktivitetens forløb med nedslag/særligt vigtige episoder

Før vores brugerworkshop: rekruttering af brugere til interview-del 2

Efter feedback fra både forelæser og Alm. Brand, besluttede vi at gå et skridt tilbage i processen og holde yderligere tre interviews med tre nye brugere. I fase et havde vi forholdsvis svært ved at få fat på brugere og vi besluttede derfor at prøve lykken på de sociale medier og udnytte vores eget netværk for at få skabt hurtig kontakt. Vores mål var dog at vi ikke skulle ramme nogle i vores eget netværk, men derimod komme ud i andres – hvilket lykkedes med kæmpe succes. Vi fik rigtig  mange henvendelser og blev derefter nødsaget til at udvælge tre personer vi kørte videre med. Vi har igennem hele vores proces været inspireret af Buur og Bødkers (2000) idé om at designprocessen skal itereres over mange gange både gennem vores feltstudier og gennem flere workshops. Vores plan fremadrettet er derfor også at holde flere workshops for at kunne iterere over vores design aktivitet som Buur og Bødker siger “the series of workshops is consciously used to progress design, and manage the design activity” (Buur & Bødker, 2000, s. 304).

Screenshot fra vores første interview (rekruttering gennem facebook): 

Opslag på Facebook med henblik på at lave en workshop og interviews:

Brugerworkshop – Planlægning og udførsel af workshop 1

Vi har fokus på hjernerystelsesramte, særligt på genoptræningsdelen og hvordan denne proces kan gøres bedre. Vi har udført vores første workshop over Zoom af en varighed på næsten 1,5 time. Workshoppens fokus lå på henholdsvis problemstillinger og mulige løsninger til disse problemer i deres genoptræningsproces. Vores workshop var primært inspireret af bogen “Thoughtful Interaction Design”, herunder særligt kapitel 4 “Methods and Techniques” (Löwgren & Stolterman, 2007, kap. 4). Vi ville gerne prøve at lave en blanding af en future workshop og bringe Löwgren og Stoltermans definition af scenarier med. Vi ville gerne eksekvere en workshop hvor vi præsenterede 2 meget forskellige scenarier: et hvor fokus var på at se problemstillinger og et hvor fokus var på at skabe løsninger til problemstillinger vi havde fremsat for dem som var baseret på den empiri vi havde indsamlet i vores interviews. Grundet omstændighederne (COVID-19) afholdte vi denne workshop online på platformen Zoom (med video på alle aktive deltagere) og brugte Mural som vores virtuelle bord, hvor vi havde al interaktionen på. Vi havde store problemer med at få planlagt dato og tidspunkt for workshoppen, da vores oprindelige idé var at afholde to iterationer af workshops med henholdsvis to brugere i hver iteration. Grundet pragmatiske årsager var dette desværre ikke en mulighed i første omgang, da vi havde en tidsramme for hvornår vores første brugerworkshop skulle være afholdt. 

Plan for workshop 1  

  1. Vi mødes på Zoom(+ rettigheder) og præsenterer Workshoppen => GDPR + video tilladelse (A) 
  2. Corona Fitness (A)
  3. Præsentation af Mural + how to => legeplads(A)
  4. Jeres forventninger til denne workshop (A)
    1. Alle får ny viden (L)
    2. Alle har et åbent sind (N)
    3. Vi er alle på lige fod her (M)
    4. Vi skal have det sjovt mens vi lærer (A)
  5. Vi præsenterer regler og planen for i dag (A)
  6. Introduktion af patienterne (Hvem er du + dit genoptræningsforløb været?) (A)
  7. Scenarie 1: Kritik-fasen => identificere problemstillinger i et opstillet scenarie (N)
  8. Ide-fasen // visions-fasen (N)
  9. Scenario 2: Løsningsorienteret (A)
  10.  Ide-fasen // visions-fasen (A)
  11.  Opsamling til ‘gruppering’ – Dette er for at koble løsninger med problemer og bliver inspireret af idegenereringen. (A) 
  12.  Implementering (N)
  13.  Bulls-eye => de 3 ‘bedste’ idéer (N)
  14.  Opsamling, feedback og refleksioner + TAK FOR I DAG (N)

Udkastet til vores workshop på Mural: 

Selve workshoppen var delt op i flere dele, men centralt for alle delene var at vi benyttede os af metoden why-why-why af Stolterman og Löwgren, for at få en dybere og bredere indsigt i tankerne hos vores brugere. Gennem hele planlægningen af workshoppen prøvede vi at lave en fast plan (se planen ovenover), men som vi fandt hurtigt ud af at vi var nødt til at afvige forholdsvis meget fra den plan som vi først havde lagt. Derudover valgte vi gennem lodtrækning en bestemt rollefordeling, så rammerne ville være klare mellem os som gruppe. Nikolaj og Alberte fungerede som facilitatorer, Martin stod for at dokumentere hele processen gennem noter, screenshots og screen recording og Laura stod for de praktiske ting under workshoppen som bl.a. var at facilitere voting-sessions og rykke rundt på idéerne. Gennem vores 1,5 time lange workshop fandt vi hurtigt ud af at det særligt var den verbale diskussion mellem brugerne som skabte flere løsningsorienteret muligheder og vi brugte derfor mere tid på denne del end først tiltænkt.  

Vi præsenterede hver opgave godt, men kort og herefter var det op til brugerne at skabe dialog. En af de vigtigste nedslag i denne proces, er at vi skal have endnu mere fokus på at skabe bedre ‘brainstormings-snak’ mellem brugerne. Vi har samtidig lært at selvom vores meget fastlagte plan ikke blev overholdt, fik vi nok endnu mere ud af denne workshop, da vi lyttede på vores brugere, deres erfaringer og tanker om vores emne.  

Brugerworkshoppens færdige resultat: 

(Klik for at downloade høj opløsning)

Referenceliste

Buur, J., & Bødker, S. (2000). From usability lab to “design collaboratorium”: Reframing usability practice. Proceedings of the Conference on Designing Interactive Systems Processes, Practices, Methods, and Techniques – DIS ’00, 297–307. https://doi.org/10.1145/347642.347768

Löwgren, J., & Stolterman, E. (2007). Thoughtful interaction design: A design perspective on information technology. MIT Press.